


Hyrderesultater
Beretning fra kurser og
erfaringer Billeder
I januar 2003 skete det - jeg blev bidt af får!
Ikke lige i ordets bogstaveligste forstand, men jeg var på et kursus for
unghunde hos Anne Nyquist. Vomba var på det tidspunkt ca. 5 måneder gammel
og vi skulle prøve får for første gang.
Nedenstående beretning skrev jeg
efterfølgende til opdrætteren:
"Han
er bare rigtig god, fuldstændig uden skrupler kastede han sig modigt uden tøven,
ud i opgaven. Det med at være udenfor fangefolden, kunne slet ikke interessere
ham, men at være sammen med fårene var et hit. Han gik rigtig fint til dem og
flyttede dem bare så flot (uden at blive for stresset). Han kunne dog
indimellem blive lidt for tændt og gå for tæt på. Han kunne også finde på
at udse sig førerfåret og skille det ud. Men det tror jeg skyldes hans alder.
Men på den anden side var han nem at korrigere, når han gjorde det.
Når han ikke var på, forsøgte han at kreativt at åbne lågen ind til fårene....hmmm
Det er absolut ikke sidste gang vi prøver kræfter med det - det var en herlig
oplevelse at se hvor koncentreret han kunne arbejde. Og indtil videre er han også
mægtig "styrbar". Så Vomba har absolut et hyrdeinstinkt!!!"
Og efter det, var jeg bare solgt!! De næste
mange måneder skulle jeg så lære noget om får. Jeg anede overhovedet ikke
noget om, hvad der var for og bag på dem, hvordan de opførte sig, hvordan
hunden arbejdede m.v.
En hel ny verden åbnede sig for mig og Vomba
var noget irriteret over, at have sådan en tumpe som mig, med ind i
folden, når der skulle arbejdes i hans verden. Så hvad gør en klog hund så?
Den styrer da selvfølgelig bare de får, helt uden mig! Ja, en kæmpe brøler
fra min side, det ved jeg i dag, men jeg havde på det tidspunkt en masse at
tage hånd om. Fårene trampede på mig, indimellem væltede de mig, så jeg lå
og rodede rundt mellem dem, jeg skulle flytte mig rundt, dække hunden af
korrekt - ups, hvor var fårenes hoveder...Johh, jeg var egentlig lidt glad for
at Vomba selv kunne, pu-ha hvor jeg havde travlt når vi trænede.
Det måtte jo ende galt og jeg måtte have
noget hjælp til at få styr på indlæringsmetoderne og få sat tingene lidt i
system. Heldigvis kom jeg med på en kursusrække hos Tony Ottesen, det var min
redning. Han fik gav mig de rigtige redskaber til at komme systematisk i gang og
Vomba blev meget mere fornuftig, da han først opdagede, jeg også var tilstede
og ikke behøvede at tage hele ansvaret selv.
Siden er det stille og roligt gået fremad og
vi var til vores første hyrdeprøve i november. Det var ikke nogen ubetinget
succes, men jeg fik igen lært en masse og tror på i løbet af 2004 vi består
vores hyrdeprøve, så der kan komme en masse resultater ind.
Dooby:
Jeg træner også Dooby på får, men han er
en meget anderledes type at arbejde med. Han er meget livlig overfor fårene,
bruger sin gø'en og sin krop til at flytte fårene. Dooby stresser let op,
så det kræver virkelig ro og overblik af mig, når jeg arbejder med ham. Men
efterhånden er Dooby blevet virkelig fornuftig, reagerer næsten hver gang
på mine kommandoer og laver nogle fine udløb. Jeg håber med sommerens
intensive træning, at vi kan deltage i vores første konkurrence i løbet af
efteråret.