Stemnings
billeder fra Border Collie klubbens Årsstævne 2007
Alle fotos er taget
med tak af Vicky Bjerring, www.bjerringfoto.dk
Som
sædvanligt var det en dejlig dag at være sammen med en masse andre Border
Collie freaks. Der var tilmeldt 69 hunde i udstilling - vistnok rekord. Dommer
var Juliet Mockford fra kennel Snowmere i England. Vi havde ikke lige rigtig
heldet med os resultatmæssigt, men vi havde en rigtig hyggelig dag
alligevel!
Vomba deltog også i den "gyldne apport" som går ud på, at hente en
masse underlige ting og hvis det ikke lykkedes at bringe tingene tilbage, er man
ude. Han var vist lidt vild.. hmm... Hvis i lægger mærke til det, så står
der sprøjt ud fra citronen, som han bider hul i, hvor usportsligt, da den
skulle gå videre til den næste! Han bider også hul i øldåsen, så det sprøjtede
ud, han fnøs bare lidt og til trods for det, kæmper han bare videre smurt ind
i øl og øllen sprøjtende ud til alle sider, til publikums store fryd!! Vi
blev desværre ikke vinder (gik ud som nr. 4 sidst), men var tæt på, da han
smed høreværnet lige ved mine fødder, han skulle ha afleveret den korrekt!! Så
var det slut med morskaben!!
Vinder blev Stine med Kenzo i skarp kamp med Vomba's mor Frøken! Hjertelig
tillykke Stine, jeg ved du har kæmpet hårdt for at få denne ærefulde titel!!